Warning: Creating default object from empty value in /var/www/myproxy.dk/public_html/hundefys.dk/wp-content/themes/swatch/functions/admin-hooks.php on line 160
Tag Archives: vinterferie

Mange flere tager til Dubai

http://www.dubaifan.dkIndenfor den seneste tid er der sket en fordobling af gæster, der tager til Dubai. Byen er blevet ”den nye sort” når det gælder rejser i den tid, hvor der bliver koldt i Danmark. Og det er der da heller ikke noget at sige til, for Dubai har rigtig meget at byde på.

Først og fremmest er det en spændende storby, der på mange måder minder om en blanding af Singapore og Las Vegas. Her er alting bare større, højere og mere ekstremt.

Dubai har verdens højeste bygning Burj Khalifa og verdens største shoppingcenter Dubai Mall – og som om det ikke er nok, så er der planlagt endnu mere ekstreme byggerier ude i fremtiden. Så Dubai bliver ved med at være et spændende rejsemål at besøge – også selvom man har været der før.

Mere end bare glas og stål

Heldigvis er Dubai dog også mere end bare glas og stål. Tager man over floden Dubai Creek, så finder man en helt anden bydel, hvor tingene ser mere ud som før Dubai for alvor gik i gang med at bygge.

Her er masser af spændende basarer og små, snævre gader, der indbyder til at blive udforsket. Det er da også her, at en stor del af den oprindelige befolkning lever.

Er du mere til strand og vand, så er der også masser af muligheder for det i Dubai. En stor del af Dubai er kyststrækning, og overalt er der opført kunstige strande. De bedste ligger på palmeøen Palm Jumeirah og i strandområdet Jumeirah Beach. Men også omkring Dubai Marina er der gode strande.

Og så ligger de heldigvis kun en kort taxatur væk fra alle de spændende seværdigheder.